Lær at dykke i Ballerup

 

(arrangementet har været afholdt, men det er stadig muligt at melde sig til årets elevhold indtil 20/1-2017)

Så er det ved at være tid til at finde badetøjet frem. Baracuda dykkerklub, der holder til i Ballerup idrætspark, inviterer til informationsaften inden opstart af det næste dykkerkursus.
Dette sker tirsdag d. 9. januar i klubbens lokaler – Ballerup Idrætsby 30 – kl. 19.00

Her vil der være information om hvordan et dykkerkursus forløber, priser, fysiske krav til deltagere og hvornår man kan forvente at være klar til selv at undersøge om det virkelig er rigtigt at rødspætter kan plukkes med hænderne når vandet er koldt.

Der er ingen krav om tilmelding, men det er altid rart at vide hvor mange der skal laves kaffe/te og købes småkager til, så en tilkendegivelse af, at man har tænkt sig at komme vil altid være værdsat. Dette kan ske på e-mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

På informationsaftenen vil det være muligt at tilmelde sig et prøvedyk i svømmehallen efter nærmere aftale.