Årets Baracuda 2015
Årets Baracuda tildeles en person der igennem en årrække har ydet noget særligt for Dykkerklubben Baracuda.
Der er tradition for at der ved udnævnelsen af Årets Baracuda, fortælles lidt om den person, der skal udnævnes. Der er altid anekdoter at fortælle om den der udnævnes skulle man tro, men det er ikke nemt at stalke Årets Baracuda, når det ikke er muligt at finde ham på Facebook.
Årets Baracuda dukkede op i Baracuda i januar 2010 og gjorde ikke meget væsen af sig.
Vi så faktisk ikke ret meget til ham i de første år. Faktisk studsede jeg over en person, der kom til et flaskeeftersyn for nogle år siden. Jeg anede ikke hvem han var. Han kom ind i dette lokale og splittede sit dobbelt 10L flaskesæt ad, så der kunne blive kigget i flaskerne. Sættet blev samlet igen og Året Baracuda forsvandt igen.
I sommeren 2012 dukker Årets Baracuda kortvarigt op igen. Jeg har fået arrangeret, at vi i klubregi kan tage trailer kørekort og det vil han da gerne have.
Så kommer vi til materialeudvalgsmødet i december sidste år. Her dukker Året Baracuda op. Der er vist kun ganske få ved det møde, der ved hvem han er, men under mødet, tager Årets Baracuda en god del af de opgaver der skal laves på båden. Her i blandt fejlfinding og reparation af lanterner på båden, udskiftning af sædet på konsollet og kontakt til producenten i England og bestilling af diverse reservedele der fra.
Her i foråret kunne Årets Baracuda så bekendtgøre over for mig, at turen til Ares faktisk var hans første tur med klubbens båd. Og det blev kun til turen, for hans makker og kone blev søsyg mens de ventede på at det skulle blive deres tur, så Årets Baracuda kom slet ikke i vandet den dag.
Årets Baracuda sørgede for i sommers at få afleveret de pinligt gamle Oxygenflasker, som vi har haft stående i flere år og fik skaffet to nye. Årets Baracuda tog derefter fat i at få serviceret, repareret og derved genskabt vores Nitrox anlæg.
Årets Baracuda er i år, som nogle få måske har fundet ud af, Rasmus Bendsen.
Kæmpe tillykke til Rasmus og tak for indsatsen.