Onsdag - Søndag den 08-12/05-2024 Lysekil tur.

Kategori
Flerdagesture
Date
2024-05-08 10:00 - 2024-05-12 17:00

Onsdag - Søndag den 08-12/05-2024 Lysekil tur.
Vil du med på en dykker tur til Lysekil. Det vil primært være naturdyk i Gullmarsfjorden.
De første ca.6 tilmeldte kommer til at overnatte i hytter
 med bad og toilet på 
Fossen camping, Bokenæs Fossen 365, 45197 Uddevalla. Hytter tildeles efter ”først til mølle”- princippet, da der kun er ca. 4 hytter med plads til 3 til 5 pr. hytte ikke alle med bad og toilet. Man kan også sove på terrassen, så undgår man andres snorken.
Afgang fra klubben eller det sted man selv aftaler vil være onsdag den 8/5 kl. 10 til ??. Køreturen derop tager 4 - 6 timer, alt efter hvor mange stop vi skal have undervejs. Der er en camping bom man skal passere når man kommer, så komme man meget sendt om onsdagen kommer man til at parkere uden for bommen til lørdag morgen og man tager selv sit dykkerudstyr med.
Hjemkomst er søndag 12/5 om eftermiddagen / aftenen.
Pris der i alt skal betales for turen er ca.1800 kr. ved minimum 5 tilmeldte, dertil kommer der måske en lille ekstra betaling for aftensmad og middags mad hvis de kr.1800 ikke dækker det hele. Der bliver betalt penge tilbage hvis der er mange deltagere med på turen. Der bliver lavet samkørsel så der bliver kørt i så få biler op og hjem og alle udgifter til kørsel og færgebillet Helsingør - Helsingborg eller brobillet til Øresundsbroen bliver delt mellem alle deltagerne på turen.
Der bliver lavet fældes morgen, middags og aftensmad og lørdag aften bliver der nok lavet gourmet aftensmad med vin til.
Planen er at tage dyk henholdsvis onsdag om aften hvis man ikke er træt når man kommer frem og torsdag, fredag, lørdag samt 1 dyk søndag morgen hvis man ikke sover længe. torsdag og fredag er der også mulighed for natdyk.
For dem der ankommer tidlig onsdag er der mulighed for et kystdyk fra campingpladsen.
Gummibåden er med så man kan komme ud til de ydere skær ud for Lysekil og til dykkersteder i Gullmarsfjorden.
Fra campingpladsen strand er der væg dykning til +30 meter.
Vi tager el rejse kompressoren med så vi selv fylder luft på de tomme 200 eller 300 bars dykker flasker. 300 bars flasker bliver kun fyldt til 220 bar.
Betalingsfrist for restbetalingen til turen er mandag den 29/4 2024 til Allan F.
Tilmelding på baracuda.dk. Når man har tilmeldt sig skal der betales et depositum på kr.900 senest den mandag 5/2 2024, hvis man tilmelder sig efter mandag den 5/2 2024 bliver tilmeldingen først gyldig når man har betalt depositum.(det er bestyrelsen i Baracuda der har bestemt at der skal betales depositum) Information om turen kontakt Allan F. Alle kan deltage, dykker dybder fra 1 meter til meget stor dybde
Turen bliver gennemført ved  6 tilmeldte personer. Hvis turen bliver aflyst pga. Corona eller anden årsag vil alt det man har forudbetalt til turen blive tilbagebetalt.
Klik 
her for at se en 6 minutures videosom Jan H. har lavet fra Lysekil turen i 2015.
Klik 
her for at se en 7 minutures videosom Flemming S. har lavet fra Lysekil turen i 2022.
Der findes flere videoer på youtube som andre har lavet fra dykning i Gullmarsfjorden ved Lysekil.
Man kan finde billeder fra de sidste mange ture til Lysekil og tur beretninger i Baracuda bladet på hjemmesiden.
Der skal bestilles hytter på campingpladsen inden de bliver lejet ud til anden side, jeg reservere hytter lige så snart jeg har fået tilmeldinger til turen.
Det er muligt at overnatte på en anden destination som man selv finder og betaler for og stadigvæk deltage i dykningen. Betalingen for turen bliver reduceret hvis man selv står for overnatning et andet sted i nærheden.